Når man rejser langs Hærvejen, bevæger man sig helt bogstaveligt i hundredetusindvis af forfædres fodspor; her har konger og dronninger sneglet sig frem i lange optog, når hoffet bevægede sig rundt i riget. Her har stovte bønder tålmodigt ført deres kreaturer sydpå mod de store markeder i Nordtyskland, og budbringere har jaget frem med vigtigt nyt. Her har drabelige hære på krigstogt marcheret hærgende frem ... Hærvejen afspejler ikke blot vores historie. Den er vor historie.